Tirsdag den 23. juni 2026 inviterer Aktivitetsudvalget alle medlemmer af Sejlklubben Sundet til en hyggelig Sankt Hans Picnic.
I år holder vi hele arrangementet på Svaneknoppen ved Servicebygningen — efter stort ønske fra mange af klubbens medlemmer.
Grillene bliver tændt op ca. kl. 18.00–18.30.
Medbring selv mad, drikke, dug, service og hvad I ellers skal bruge til en dejlig picnic-aften sammen med venner og familie.
Vi har desværre ikke nået at søge tilladelse til bål på vandet, men vi tænder i stedet vores bålfad, så vi stadig kan få lidt Sankt Hans-stemning. Samtidig kan vi nyde de andre bål op langs kysten — og selvfølgelig synge midsommervisen med egne stemmer.
Vi glæder os til en hyggelig aften på Svaneknoppen.