Bliv medlem Kontakt
Balladgruppen
menu

Reservation af Vesla

Sådan gør du det

Priser for sejladser

Det koster 2350 kr om året at være med i Balladgruppen. Beløbet reguleres årligt med Forbrugerindekset. Desuden betales medlemskontingent til Sundets Sejlklub.

Som medlem af Balladgruppen, kan du reservere Vesla i kalenderen de dage, du vil sejle fælles og privat hverdagssejlads og de dage,du vil booke båden til weekendsejlads og klubsejlads. Sommer-sejlads organiseres efter en samlet plan. Check tidspunkter for afsejling med Skipper. Ved ledige tider på forhåndsreserverede sejladser kan Balladgruppens medlemmer booke Vesla til fællessejladser og privatsejladser 7 dage før sejlads på hverdage, 14 dage før weekend- og klub-sejladser samt 4 uger før en sommersejlads.

Sejlads på hverdage er gratis for Balladgruppens medlemmer.

Gæster betaler for hverdagssejlads:  50 kr. pr. person pr. sejlads.

Weekend- og sommersejlads samt klub-sejlads: 350 kr. pr. dag for båden.

Intro-sejlads med Intro-skipper: 100 kr. pr. person pr. dag.

Gæstebetaling for klub-sejlads: 200 kr. pr. person pr. dag.

For sejlads med overnatning betales for 2 dage.

Betaling for sejlads

Når du som Ballad-medlem reserverer plads i kalenderen for sejladser, der skal betales for, koordinerer besætningen indbyrdes og indbetaler samlet pr. sejlads på Balladgruppens konto, så snart Skipper har bekræftet sejladsen.

Gæstesejlere på hverdags-sejlads, weekend-sejlads og klub-sejlads afregner med bådens Skipper, som indbetaler samlet på Balladgruppens konto.

Intro-sejlere, som har fået bekræftelse fra sejladsens Intro-skipper afregner med bådens Skipper, som indbetaler samlet på Balladgruppens konto.

Betaling for sommersejlads koordinerer besætningen indbyrdes og indbetaler samlet for båden pr. sejlads-periode.

Når du indbetaler via netbank til Balladgruppens konto skal du skrive i Meddelelsesfeltet: navn/navne, mail, tlf., datoer for sejlads og type sejlads (hverdags- weekend- klub- intro- og sommersejlads samt gæstesejlads).

Du betaler for sejlads ved at indbetale på Balladgruppens Konto: 9570 13188904.

Bank-kvittering for indbetalingen udgør din endelige reservation.

Ændringer i reservation og betaling
Ændringer efter reservationen som kræver ekstra betaling foretages ved orientering af Balladgruppens Booking-koordinator og Kasserer og indbetaling af det ekstra beløb på Balladgruppens konto. Hvis du sejler færre dage end du har reserveret, kan du få refunderet betalingen for de dage, hvor du ikke skal bruge båden (hvis båden ligger på bådpladsen i Svanemøllehavnen), såfremt du senest 3 dage inden meddeler det til Balladgruppens Booking-koordinator og Kasserer og annoncerer det på Balladgruppens booking kalender samt sender en mail til alle.

Brugslængde

Vesla må maksimalt være ude af Svanemøllehavnen i 3 sammenhængende dage uden for sommerferien. Der kan i særlige situationer dispenseres herfra.